Alle direkte og indirekte elektriske selskaber

tec.news: Industrien er en af AES' nøglesektorer. Hvilken betydning har elektrificering og netværk for industrien og for Tyskland som erhvervsstandort?

Holger Lösch: I løbet af dekarboniseringen er elektrificering en strategi for mange virksomheder - og derfor både en mulighed og en udfordring. Men vi får også brug for en trinvis, molekylær vending. Måske ville det være bedre at tale om et "All Direct and Indirect Electric Society" - og vi bør heller ikke ignorere muligheden for kulstofstyring. Jeg håber generelt på et hurtigt voksende udvalg af muligheder for CO-2-reduktion. Der er ingen tvivl om, at der vil være en betydeligt højere grad af elektrificering, og det vil være den foretrukne metode i mange applikationer. Men det skal lykkes os at sikre tilgængeligheden, stabiliteten og i sidste ende den økonomiske levedygtighed af både elektronerne og molekylerne, hvis vi skal forblive konkurrencedygtige på verdensplan.

tec.news: Hvad betyder elektrificering for industrien?

Holger Lösch: Det handler altid om at gøre det muligt for vores industri at fortsætte med at udvikle sig til en klimaneutral fremtid, samtidig med at der åbnes muligheder for, at tyske og europæiske industrier kan udvikle og erobre nye teknologier og markeder.

Direkte elektrificering af hele industrien er ikke teknologisk og økonomisk muligt overalt og med det samme. Hvor det kan bruges hensigtsmæssigt, giver det hurtige fremskridt inden for innovation og effektivitetsgevinster. Jeg ser store muligheder for industrien i at udvikle disse teknologier i den internationale konkurrence om de bedste og mest effektive transformationsteknologier.

Vi vil se det største boost til elektrificering inden for mobilitet. Den afgørende teknologiske vej her er elektrificeringen af jernbaner og veje: Lastbiler vil også i stigende grad køre elektrisk i fremtiden, vi vil få en stadig større andel af elektriske køretøjer, og vi vil fortsætte med at elektrificere jernbanenettet. Derudover er der fokus på brint - med det spørgsmål, der stadig står ubesvaret for mig: "Hvilken rolle vil syntetiske brændstoffer spille?".

Fra et klimaperspektiv ville det være mere effektivt hurtigt at gøre det store antal forbrændingsmotorer klimaneutrale ved hjælp af CO2-reducerede eller CO2-neutrale brændstoffer parallelt med den elektriske ramp-up. Men det er en politisk debat. Ud over energieffektivitet er elektrificering den foretrukne metode til bygninger på mange områder. I denne sammenhæng vil varmepumpen være et centralt element i dekarboniseringen af varmebehovet, men ikke det eneste. Det kan forudses, at grønne gasser stadig vil spille en rolle i dele af varmeforsyningen i 2045, om end ikke en dominerende rolle. Men der vil helt sikkert være områder, hvor molekyler er uundværlige.

tec.news: Hvordan kan man opnå systemeffektivitet? Har du nogen perspektiver på infrastruktursektoren på nuværende tidspunkt?

Holger Lösch: Jeg tror ikke på at komme med forudsigelser om, hvordan vores system vil se ud i 2050. For mig er det en selvmodsigelse: På den ene side taler vi om den største udfordring, som menneskeheden nogensinde har stået over for, og understreger den mest omfattende transformation, som vi skal gennemføre. På den anden side indsnævrer vi teknologisporene massivt - hvilket er en total selvmodsigelse for mig. Hvis det er den største udfordring, så må jeg mobilisere alt - innovation og investeringer. Og jeg må ikke indføre forbud mod innovation eller fremtiden. Det er det, der bekymrer mig ved den nuværende debat. Hvis det ikke lykkes os at gennemføre transformationen på en konkurrencedygtig måde, vil vi fejle politisk, økonomisk, socialt og økologisk. Vi har brug for den mest intelligente blanding af teknologier og investeringsincitamenter for at nå vores mål - og det har vi ikke fundet endnu. Det ville derfor være ulogisk at komme med en apodiktisk udtalelse i dag om teknologien og infrastrukturen om 30 år.

tec.news: Hvor hurtigt vil det være muligt at realisere en CO2-fri produktion? Hvad er de specifikke mål?

Holger Lösch: Virksomheder skal stille sig selv mange spørgsmål om deres Scope 1, 2 og 3. Man må gå ud fra, at CO2-priserne vil stige, og at investorers og bankers krav til den pågældende virksomheds transformation og de pågældende produkters CO2-aftryk vil stige. Men ud over den klimaneutrale omstilling er virksomhederne også nødt til at tænke over deres strategiske planer, fremtidige markeder og teknologiske udviklingsforløb. Der er mange faktorer, der spiller en rolle her: tilgængeligheden og omkostningseffektiviteten af CO2-neutrale energikilder og råmaterialer, eksistensen af den tilsvarende infrastruktur, men også fremtidige kundeforventninger og konkurrenternes strategier. Alt dette skal afvejes, når der skal træffes vidtrækkende beslutninger om fremtiden. Men i bund og grund er det tydeligt, at det simpelthen går for langsomt på alle niveauer.

tec.news: BDI repræsenterer de mest forskelligartede perspektiver i industrisektoren. Hvordan forener du kravene fra disse positioner?

Holger Lösch: Det er foreningernes opgave at understøtte behovet for at tænke på den fremtidige udvikling, men også at gøre den egnet til kommunikation - for eksempel gennem studier, der ser på, hvordan teknologistier kunne se ud. Foreningerne giver impulser og samarbejder med virksomheder om at udvikle ideer til, hvordan politiske og sociale mål kan nås på en økonomisk bæredygtig måde. Men samtidig skal konkurrenceevnen sikres i alle sektorer. Derfor skal det samlede system være fornuftigt afbalanceret. For lidt ambition er lige så skadeligt som for meget ambition. Det er det samme med medarbejdernes mål: De skal stille krav, men være opnåelige, ellers vil der opstå frustration og opgivenhed. For industrien betyder det, at omstillingen skal være realistisk gennemførlig for alle dem, der ønsker det, samtidig med at der skabes stærke nok incitamenter til innovation og investering.

tec.news: AES er defineret af en holistisk tilgang: Sektorkobling tager ikke kun højde for produktion, men også distribution og forbrug af energi. Hvordan arbejder industrien sammen med infrastruktur- og energisektoren?

Holger Lösch: Hos BDI ser vi på tværs af alle sektorer. Vores studier af klimaveje har inkluderet alle fire sektorer i billedet. Vi er nødt til at finde de mest effektive løsninger i de uløseligt forbundne sektorer energi, industri, bygninger og mobilitet. Dette kendetegner og bestemmer ideen om sektorkobling. Jeg ser stadig et stort udviklingspotentiale her. I lighed med den cirkulære økonomi bliver sektorkobling ofte rost til skyerne, men der er mangel på konkret implementering. Et klimaneutralt samfund skal være meget mere cirkulært og integreret end den lineære verden i dag. Det kan også føre til interessekonflikter i industrien. Det, der tæller, er viljen til at kommunikere og gå i dialog for i sidste ende at vise politikerne en vej frem, der udvikler det samlede system så effektivt som muligt.

tec.news: Hvordan driver BDI sektorkoblingen fremad, og hvordan ser samarbejdet med andre foreninger som ZVEI ud?

Holger Lösch: ZVEI er en af de vigtigste medlemsorganisationer i BDI. Det er en nøglepartner for os, en vigtig katalysator for energiomstillingen, både hvad angår direkte og indirekte elektrificering. Som forbund er vi nødt til sammen at afveje, hvad der i sidste ende er i industriens overordnede interesse i Tyskland og Europa. BDI bliver også lejlighedsvis bedt om at fungere som moderator.

tec.news: Hvordan ser BDI på problemerne for industrien i hele verden?

Holger Lösch: Vi ønsker at nå de klimamål, vi har sat os - i vores eget land og i Europa. Det betyder, at vi har brug for muligheder og måder, hvorpå vi kan gøre vores eksisterende industrier klimaneutrale i fremtiden. Transformationen skal også hjælpe os med at fremstille produkter, der ses som eksemplariske på verdensplan, og som åbner nye markeder for nye teknologier - og dermed nyt vækstpotentiale.

tec.news: Industrien er både leverandør og bruger af sektorkobling i AES. Hvilke muligheder og risici skal man overveje ud fra et brancheperspektiv?

Holger Lösch: Vi har brug for ambitiøse mål, som også er opnåelige. Vi har brug for beskyttelse mod ulige ambitioner på de globale markeder, for vi kan ikke lade vores konkurrenter fortsætte med at gøre de forkerte ting uhindret, mens vi bestræber os på at gøre de rigtige ting.

Derfor skal et stort politisk fokus være på spørgsmålene: Hvordan kan vi gøre transformationen modstandsdygtig og konkurrencedygtig? Hvordan skaber vi et afbalanceret system af incitamenter til de milliarder og billioner af ekstra investeringer, der er behov for? En kommende ny EU-kommission og en mulig ny tysk regering vil have en meget stor spillebane foran sig.