"Alt, hvad der er elektrisk, skal også være i netværk"

tec.news: Er All Electric Society (AES) en holistisk tilgang, der omfatter alle sektorer?

Vimal Mahendru: Du taler om et helt elektrisk samfund. Efter min mening skal alt, hvad der er elektrisk, også være i netværk. Det er den grundlæggende virkelighed i det 21. århundrede. Jeg vil gerne kalde AES for "All Electric and Connected Society". Der er så meget data omkring os i dag, og det er det egentlige brændstof.

tec.news: Hvilken rolle spiller Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), som du er medformand for, i dette?

Vimal Mahendru: IEC arbejder på standardisering inden for dette område. Det giver også mening, fordi applikationer, der traditionelt ikke var en del af dette, nu bliver elektrificeret. Det gælder f.eks. mobilitet, som ikke kun omfatter vejtransport, men også lufttransport og skibsfart. Og igen handler det ikke kun om elektrificering, men også om netværk.

tec.news: Og hvordan skal kilderne til elektrificering se ud?

Vimal Mahendru: Jeg kommer fra Indien, hvor to tredjedele af vores elektricitet kommer fra fossile brændstoffer. Vi har indset, at det er mere bæredygtigt og sikkert at transportere elektroner i stedet for fossile brændstoffer.

tec.news: Skal man tænke på hele systemet, når det gælder elforsyning?

Vimal Mahendru: Hvis man kun ser på mikrokomponenterne i hele elforsyningskæden, er det kun en lille del af effektiviteten, der kan opnås. Det bliver virkelig mere effektivt, hvis man ser på hele kæden, dvs. systemeffektiviteten, i stedet for at lade de enkelte komponenter kæmpe for deres egen lokale effektivitet.

tec.news: Som en global standardiseringsorganisation har IEC anerkendt den globale betydning af "All Electric Society" og har udviklet visionen om "All Electric and Connected Society". Hvad er rammebetingelserne og de forventede effekter af denne vision?

Vimal Mahendru: Jeg foretrækker at tale om det grundlæggende. Forestil dig livet på jorden som en bryllupskage i tre etager: Det nederste er det største lag. Og det er vores jord, økosystemet med miljø, luft, vand og liv. Samfundet er det andet lag af kagen. Og øverst i det mindste lag er den økonomiske cyklus, som HARTING også arbejder med. Det er her, der skabes værdi, samfundet påvirkes, og udviklingen finder sted.

tec.news: Hvordan påvirker niveauerne hinanden?

Vimal Mahendru: Vi er nødt til at skabe harmoni mellem disse tre niveauer. Først da vil der ske en holistisk udvikling. Det øverste niveau, hvor virksomheder som HARTING og IEC ønsker at udvikle sig yderligere, har brug for et samfund i udvikling. Og for at samfundet kan udvikle sig, skal planeten være sund. Hvis jeg forestiller mig et fuldt elektrisk og forbundet samfund, så forbinder det problemfrit de tre niveauer i denne kage. De elektroner, der skal bruges til dette, kommer fra basislaget. Hvordan vi får dem, dvs. om vi forurener jorden eller forbruger materielle ressourcer, har indflydelse på samfundet. Og uanset hvad der sker med samfundet, hvad enten det er godt eller skidt, vil det have en indvirkning på det øverste lag, nemlig økonomien.

tec.news: Hvordan er begrebet "All Electric Society" placeret globalt? Hvilke regionale forskelle kan du identificere?

Vimal Mahendru: Der er mange regionale forskelle. Jeg vil gerne nævne Indien som et eksempel. Landet har det fjerdestørste elnet i verden. Og alligevel er elforbruget pr. indbygger i Indien ubetydeligt. Det er kun 1.100 kilowatttimer pr. person om året, hvilket er en tiendedel af elforbruget pr. indbygger i de industrialiserede lande. På den ene side er Indien højt udviklet og udforsker f.eks. også månen. På den anden side er landet på et lavt niveau, når det gælder om at udnytte al denne videnskab og teknologi til gavn for alle mennesker i samfundet. IEC er en international organisation, som støttes af sine medlemmer og bringer alle på samme platform. Men hvordan kan vi få de forskellige nuancer fra de forskellige medlemmer med?

tec.news: Og hvordan opnår vi det?

Vimal Mahendru: Vi er også nødt til at tage højde for de enkelte landes særlige karakteristika. Indien får det meste af sin elektricitet fra fossile brændstoffer. Samtidig er solenergi tilgængelig i hele landet mere end 300 dage om året. Det ville være tåbeligt, hvis vi fortsætter med at gå vejen med det traditionelle elnet her. Kræver et skift til solenergi nu opførelsen af en stor og centraliseret solcellepark med giga-kapacitet? Bestemt ikke. Jeg tror, at fremtiden ligger i mikronet. Igen gælder det ikke for alle lande. Men eksemplet bør give et indtryk af typen af regionalisering eller endda lokalisering af løsninger.

tec.news: Tilbage til AES: Hvilke aktiviteter er allerede sat i gang eller planlagt på IEC?

Vimal Mahendru: IEC har allerede oprettet otte systemkomiteer. Inden for organisationen er der tale om store udvalg med mange horisontale idéer, som kommer fra forskellige områder af samfundet og teknologien. Der er f.eks. systemkomiteer for intelligent energi, intelligente byer, intelligent produktion og bæredygtig elektrificeret transport. Det er meget omfattende emner. De spænder over flere teknologiske områder, men har én ting til fælles: De bidrager til et fuldt elektrisk og netværksbaseret samfund.

tec.news: Og hvordan behandles emnet bæredygtighed?

Vimal Mahendru: Det, vi mangler i IEC-standardiseringen, er spørgsmålet om, hvordan vi kan tage hensyn til bæredygtighed på komiténiveau. Hvad med materialeeffektivitet, som er indbygget i de standarder, der er skrevet af en teknisk komité? Hvad med CO2-aftrykket fra det produkt eller system, som en teknisk komité er ved at standardisere? Hvad med CO2-fodaftrykket fra fremstillingsprocessen eller produktionen af produktet eller tjenesten og i løbet af produktets eller tjenestens levetid, og hvordan bortskaffes produktet? Det andet aspekt er energieffektivitet. Det er især relevant i forbindelse med produktudviklingen. Er vi effektive i produktudviklingsfasen?

tec.news: Hvordan skabes der internationale standarder for dette? Hvilke konkrete eksempler kan du give os?

Vimal Mahendru: Et konkret eksempel kan igen findes i Indien: I 2013 havde mere end 320 millioner indere ikke adgang til elnettet. På verdensplan var tallet helt oppe på 1,5 milliarder mennesker. På det tidspunkt ønskede den indiske premierminister at elektrificere landet hurtigt. Udfordringen lå i den infrastruktur, der skulle skabes med kraftværker osv. Jeg var leder af Indian Electrotechnical and Electronic Manufacturing Industry Association på det tidspunkt og blev bedt om at hjælpe sammen med Indian Standards Organisation. Vi henvendte os til IEC, fordi vi mente, at løsningen lå i mikronet. Men vi kendte ikke standarderne, og vi vidste ikke, hvordan vi skulle gribe det an. Og det blev starten på et udvalg, som jeg havde æren af at være formand for. Senere blev omkring 30 forskellige nationale komitéer og omkring 50 eksperter involveret i arbejdet. Sidste år udgav IEC endelig en standard for adgang til elektricitet via DC-minigrids.

tec.news: Og standarden hjælper ikke kun i Indien?

Vimal Mahendru: Det har også gjort det muligt for mange afrikanske lande at koble husholdninger til elnettet. Løsningen er meget enkel. Det er en systemstandard. Når man taler om et elektrisk og forbundet samfund, er essensen at bringe mennesker, som ikke engang er i de udviklede økonomiers bevidsthed, ind i en elektrificeret verden.